Behandling af din sag

Vi behandler hvert år ca. 6.000 anmeldelser. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle en sag.

Anmeldelsen modtages

Når vi modtager din anmeldelse, gennemgår vi den for at sikre, at vi har alle de oplysninger, vi skal bruge.

Materiale fra hospitalet

Vi sender herefter anmeldelsen til det sted, hvor skaden er sket. Det kan være på et hospital, hos en praktiserende læge, speciallæge m.v. De har også mulighed for at udfylde en anmeldelse og skal sende journalmaterialet til os.

Hvis du har været behandlet flere steder, indhenter vi også oplysninger derfra.

Der går normalt 1-2 måneder, før vi har journalmaterialet og behandlingsstedets anmeldelse. Vi sender dig en kopi af denne anmeldelse, og du får mulighed for at komme med bemærkninger.

Sagen afgøres

Når vi har det materiale, der skal til for at vurdere din sag, så går vi i gang med at behandle sagen juridisk. Vi vil se på, om der er sket en skade, og om der er grundlag for at yde erstatning.

Din sag vil oftest blive vurderet på et såkaldt lægemøde. Lægen har fået journalmaterialet samt en række spørgsmål fra juristen og har forberedt sig hjemmefra. På mødet drøftes sagerne mellem juristerne og lægerne. Nogle gange beder lægen om yderligere oplysninger f.eks. en lægeerklæring.

Der går i gennemsnit 8 måneder, fra vi modtager din anmeldelse, til vi træffer afgørelse i sagen. Nogle sager kan afgøres hurtigere, andre tager længere tid.

Udregning af erstatning

Hvis du er berettiget til erstatning, skal vi nu til at udregne din erstatning. Udregningen sker efter reglerne i lov om erstatningsansvar. Foto pengeOfte beder vi om yderligere oplysninger til dette arbejde. Det kan være bilag for medicin, transportudgifter eller en lægeerklæring.

Læs mere i pjecen "Hvordan beregner vi din erstatning" her.

 

 

Hvis du ikke er tilfreds

Hvis du er uenig i vores afgørelse, kan du anke til Patientskadeankenævnet. Ankenævnet kan i den forbindelse f.eks. forhøje en erstatning, nedsætte en erstatning eller beslutte, at en allerede tildelt erstatning helt skal bortfalde, og dermed tilbagebetales.

Læs mere på Patientskadeankenævnets hjemmeside her.

Relevant

Læs mere om sagsbehandlingen

Download pjecen "Sådan behandler vi din sag" her.

foto af medarbejder