Lasse Sveistrup blev ansat i Patientforsikringen februar 2001. Efter et par år som juridisk sagsbehandler søgte han job i et pensionsselskab og fik det. Men han vendte tilbage til Patientforsikringen, fordi han savnede det medicinske fagområde. Kombinationen af samarbejdet med de førende lægelige eksperter om det medicinske aspekt og juraen er efter Lasses vurdering spændende, lærerigt og kompliceret.
"Når vi arbejder med erstatningsopgørelse af en personskade på et detaljeret og højt specialiseret niveau, er der så meget jura i jobbet, at der selv efter mange år fortsat er udfordringer og udvikling i at arbejde for Patientforsikringen".
Den 1. april 2008 blev Lasse udnævnt til specialkonsulent. Her har han det faglige ansvar i et kontor af juridiske sagsbehandlere og skal sikre, at kontoret til stadighed leverer afgørelser på et højt fagligt niveau og i overensstemmelse med vores egen, Patientskadeankenævnets og domstolenes praksis.