Tal for 1. kvartal 2010

De første fire måneder af 2010 viser, at den kraftige stigning i antallet af anmeldelser er aftaget sammenlignet med samme periode sidste år.

16-06-2010

Antallet af anmeldelser vedrørende behandlingsskader i 1. kvartal 2010 var lidt over 6 procent højere end den tilsvarende periode sidste år. Stigningen er dog væsentligt lavere sammenlignet med stigningen fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009, hvor vi modtog over 17 procent flere anmeldelser.

Patientforsikringen har i 1. kvartal truffet flere afgørelser, end der er modtaget anmeldelser. Det betyder, at sagsbehandlingstiden i 2010 er inde i en positiv udvikling. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. kvartal 2010 var på 259 dage. Det er cirka 50 dage kortere end 1. kvartal 2009.

Erstatningsudgifterne er steget knap 70 millioner kroner sammenlignet med samme periode i 2009. De stigende udgifter skyldes dels den kraftige stigning i antallet af anmeldelser fra 2008 - 2009, og dels Patientforsikringens afvikling af gamle erstatningssager.

De samlede erstatningsudgifter for behandlingsskader forventes i 2010 at udgøre op imod 740 millioner kroner. Hertil kommer forventede erstatninger for lægemiddelskader på omkring 60 millioner kroner.

Tal for 1. kvartal 2010.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der bl.a. indeholder anonymiserede referater af afgørelser, der er væsentlige og principielle i forhold til lægelig og juridisk praksis.