Hvem får erstattet hvad?

Det er patienter mellem 40 - 59 år, der samlet set får mest i erstatning. I 2009 fik de tildelt knap 310 mio.kr. i erstatning.

16-06-2010

Der er ifølge erstatningsansvarsloven flere muligheder for at kompensere patienterne, når de er kommet til skade.  

Tab af erhvervsevne

Tab af erhvervsevne er en af mulighederne. Det er også den erstatningspost, der vejer tungest, hvis man deler det samlede erstatningsbeløb ud på de forskellige erstatningsposter.

42 procent af det samlede erstatningsbeløb gik i 2009 til dækning af tab af erhvervsevne, som er en økonomisk kompensation til patienter, hvis evne til at skaffe sig en indtægt forsvinder eller bliver nedsat som følge af skaden.

Da formålet med loven i høj grad er at stille patienten økonomisk, som om skaden ikke er sket, er der forskel på, hvad der tildeles i erstatning.  Håndværkeren på 62 år får altså ikke det samme i erstatning for tab af erhvervsevne som håndværkeren på 35 år, der har et langt arbejdsliv foran sig. Til gengæld kan det være, at den ældre håndværker får mere i tabt arbejdsfortjeneste, fordi han lønmæssigt ligger højere end den yngre håndværker.

Forsøgertabserstatning

I 2009 blev der tildelt 54 mio. kr. i forsørgertabserstatning til ægtefæller efter patienter, der afgik ved døden som følge af skaden, og lidt over 5 mio.kr. til efterladte børn. Igen varierer erstatningen efter afdødes indtægt, ligesom erstatningen bliver reduceret, hvis der er tale om en alvorlig syg patient, der under alle omstændigheder ville være død inden for kort tid.

”Efter min mening er der tale om en fair ordning, der også økonomisk er rimelig i forhold til patienten og samfundsøkonomien i det hele taget. Når det er sagt, så vil patienterne – uanset erstatningens størrelse – altid stå sig bedre uden skaden eller tabet af en pårørende. Vi skylder derfor patienterne, når vi taler om de mere end 60 procent af skaderne, der kunne være undgået, at vi lærer af afgørelserne”, udtaler Poul-Erik Svendsen, formand for Patientforsikringens bestyrelse og 1.næstformand i Region Syddanmark.

Se årsberetningen 2009 s.5 

Lægefaglige artikler om patientforsikringens sager

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der bl.a. indeholder anonymiserede referater af afgørelser, der er væsentlige og principielle i forhold til lægelig og juridisk praksis.

Sidst opdateret: 22-06-2010
telefontid Telefontid kl. 9.30 - 15.00