Loven omfatter lægemidler, der er godkendt til markedsføring og udleveret i Danmark af et apotek, et hospital, en læge, en tandlæge eller købt i en butik, der er godkendt til salg af håndkøbsmedicin.
Fra 1. februar 2012 ophæves et forbud mod, at danske apoteker kan ekspedere recepter fra andre lande end de nordiske. En dansk eller f.eks. tysk patient vil således kunne få erstatning for bivirkninger, som skyldes medicin ordineret i Tyskland, men udleveret i Danmark.
Der kan tildeles erstatning, hvis de skadelige bivirkninger med overvejende sandsynlighed skyldes et lægemiddel, og hvis skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed bør acceptere.
Der er tale om en skønsregel. Skadens omfang vejes altid op imod patientens sygdom og den nødvendige behandling.
Hvornår erstattes lægemiddelskader ikke?
Der tildeles i følge loven ikke erstatning i følgende situationer:
- Hvis skaden skyldes den sygdom lægemidlet er anvendt imod (grundsygdommen).
- Hvis skaden skyldes, at lægemidlet ikke har haft den tilsigtede effekt.
- Hvis der er tale om psykiske bivirkninger ved medicinen.
- Hvis en alvorlig og livstruende sygdom behandles med et lægemiddel, der er kendt for at give svære bivirkninger.
Jo mere syg, desto mere skal man tåle
Reglen om, at alvorligt syge patienter skal kunne tåle en del bivirkninger, hænger sammen med, at behandlingen normalt er forbundet med en så stor risiko, at patienten må tåle de fleste bivirkninger uden at få erstatning. Men det beror dog altid på en konkret vurdering af den enkelte sag.
Omvendt betyder det, at jo mindre alvorlig ens sygdom er, desto færre bivirkninger skal man tåle, før der kan tildeles erstatning.