Skal jeg selv tegne en forsikring?
Alle privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner og de pågældende personers ansættelsessted - både offentlige og private - er omfattet af erstatningsordningsordningen.
Hvad menes med privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson?
Ved autorisation forstås en statsautorisation udstedt af myndighederne.
Ved privatpraktiserende forstås (i henhold til § 8, stk.1 i bekendtgørelsen om dækningsområdet) sundhedspersoner, der på selvstændig privat basis udøver sit erhverv og i den forbindelse udbyder tjenesteydelser til patienter. Bekendtgørelsen fortolkes sådan, at sundhedspersoner, der foretager behandling uden at have en egentlig praksis (en klinik), ikke er omfattet af loven. Det gælder f.eks. læger og fysioterapeuter, der er tilknyttet idrætsklubber, organisationer mv. Skader opstået i den forbindelse er ikke omfattet af loven.
Man skal altså både være privatpraktiserende og autoriseret for at være omfattet af erstatningsordningen.
Er alle autoriserede sundhedspersoner omfattet af patientforsikringsordningen?
Nej. Der er ydelser fra autoriserede sundhedspersoner, der ikke er omfattet af patientforsikringsordningen. F.eks. skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner, der er ansat på plejehjem, sociale institutioner, private firmaer, offentlige arbejdspladser (bortset fra sygehuse), apoteker mv.
To betingelser skal være opfyldt, for at en sundhedsperson i den primære sundhedssektor er omfattet af loven: vedkommende skal være autoriseret og privatpraktiserende.
Skal patienten klage til Patientombuddet først?
Nej. Det er ikke en betingelse for, at en patient kan få erstatning, at vedkommende først har klaget til Patientombuddet eller regionen. Men hvis patienten ønsker at klage over en konkret sundhedsperson eller et hospital, en klinik eller lignende, så skal de henvende sig til Patientombuddet eller regionens patientkontor.
Patientforsikringen tager udelukkende stilling til, om patienten har fået en skade som følge af behandlingen. Herefter vurderer vi, om patienten kan få erstatning. Vi rejser ikke kritik af enkelte sundhedspersoner, hospitaler eller klinikker.
En anmeldelse vedrørende erstatning kan sendes direkte til Patientforsikringen.
Hvis patienten, regionen, den privatpraktiserende sundhedsperson mv. ikke er tilfreds med vores afgørelse, er der mulighed for at anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadeankenævnet, der begge er en del af Patientombuddet.
Læs mere om Patientombuddet på deres hjemmeside.
Bliver mit navn offentliggjort, hvis en sag anerkendes?
Patientforsikringen offentliggør ikke navne på enkeltpersoner.
Skader sket på et hospital behandles som systemfejl, det vil sige, at vi opererer med hospitalet/afdelingen som skadevolder, selvom vi selvfølgelig i journaler kan se navnene på de involverede sundhedspersoner.
Når vi behandler sager vedrørende andre autoriserede sundhedspersoner, der f.eks. i sin egenskab af speciallæge, alment praktiserende læge eller fysioterepeut er involveret i en skadesanmeldelse, så navngiver vi personen i korrespondancen med patienten, men vi vil aldrig offentliggøre navnet.
Hvordan fastslås sammenhæng mellem skaden og behandlingen?
Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er årsag til patientens skade. Det er et spørgsmål om bevis. I både Sverige og Danmark stiller man efter loven som krav, at det skal være "overvejende sandsynligt", at skaden skyldes undersøgelse og behandling. Der skal altså være mere end 50 % sandsynlig årsagssammenhæng, men så anerkendes skaden også.
Kan jeg få penge for at sende journaloplysninger til Patientforsikringen?
Nej. Patientforsikringen har ret til at modtage journaloplysninger vederlagsfrit. Dette har været fast praksis igennem mange år og er senest bekræftet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved brev af 26. november 2009. Læs brev fra ministeriet om praksis.